spacer.png, 0 kB
Netbaseret AkademiUddannelse - Niels Brock, afd. Netau - Kultorvet 2 - 1175 København K - Telefon: +45 33419322
spacer.png, 0 kB
International transport og logistik Udskriv E-mail

Fagmodulet omfatter: 10 ECTS-point
Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve
Særlige adgangsforudsætninger: Ingen


Formål

At den studerende opnår en faglig specialisering inden for international transport og logistik.
Specialisering relateres endvidere til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv.


Mål

At den studerende
• kan analysere sammenhænge mellem salg, lagermængde og indkøb
• kan planlægge indkøb af varer og tjenesteydelser samt vurdere de forskellige
leverandørrelationer
• kan analysere den logistiske effektivitet af forskellige former for outsourcing
• kan vurdere brugen af analysemetoder og informationsstrømme i forsyningskæden
• kan analysere produktionsopgaven med henblik på valg af styringsform i forbindelse med optimering af forsyningskæden
• kan vurdere organisationsformernes indflydelse på den logistiske effektivitet
• kan forstå effekten af organiseringen og samarbejdsformer imellem alle led i forsyningskæden (Supply Chain Management.)
• kan anvende målstyring i forbindelse med optimering af forsyningskæden
• kan analysere den logistiske effektivitet ved forskellige former for distributions- og logistikkanaler
• har indsigt i transportpolitik, told og markedsforhold
• kan anvende kundesegmentering i optimering af den logistiske effektivitet
• kan analysere kundens nuværende og fremtidige behov
• kan vurdere brugen af logistik og transport som konkurrenceparameter


Indhold og omfang

Vejledende vægt i procent:
1. Forsyningsstrategi 25%
2. Produktionsstrategi 10%
3. Organisation 15%
4. Distributionsstrategi 20%
5. Kunden i fokus 20%
6. Inddragelse af studie- og fagrelevant praksis 10%
100%


1. Forsyningsstrategi
Den studerende skal have kendskab til de forskellige aktører i forsyningskæden og deres forskellige baggrunde for at reagere forskelligt på kædens behov.

Den studerende skal kunne anvende forskellige former for analyse (ABC, Wilson, GAB og SWOT) og ud fra disse fastlægge en forsyningsstrategi.

Den studerende skal vurdere anvendelse af outsourcing og 2., 3. og 4. parts logistik.

Den studerende skal have kendskab til alle former for lagre (lagerhoteller, terminaler, hubs) og deres indretning.

2. Produktionsstrategi
Den studerende skal kunne anvende de forskellige styringsbegreber (MRP I, MRP II og OPT) og styringsfilosofier (Pull/Push, JIT/Fordisme/Lean).

Den studerende skal have kendskab til intern transport og layout til optimering af produktions- ogtransportflow.

3. Organisation
Den studerende skal forstå logistikkens indplacering i en organisation herunder logistikaktiviteternes indsatsområde og de forskellige afdelingers samarbejde, samt virksomhedens placering i et samlet netværk til opfyldelse af kundebehov.

Den studerende skal have kendskab til de forskellige organisationsformer herunder industri-,service- og transportvirksomheder. Den studerende skal kunne vurdere sammenhæng mellem organisationsformen og den logistiske effektivitet.

Den studerende skal kunne anvende målstyring (KSF, SCOR, KPI og lignende metoder).

4. Distributionsstrategi
Den studerende skal kunne vurdere anvendelsen af de forskellige distributionskanaler når der ses på placering af lagre og transport internt og eksternt og kunne gennemføre lokaliseringsanalyser.

Den studerende skal kunne afgøre størrelsen af de forskellige lagre når der tages hensyn til prognosen/behovet, den ønskede service og lead time.

Den studerende skal have kendskab til de forskellige planlægningselementer for transport og distribution herunder også told- og markedsforhold og transportpolitik (WTO, EU og nationalcontra international transport).

5. Kunden i fokus
Den studerende skal kunne segmentere kunderne ud fra en logistisk tankegang, kunne udarbejde prognoser på disse segmenter og anvende dem til en aktiv planlægning af logistikindsatsen. Den studerende skal kunne opstille benchmarking og loyalititetsprogrammer (CRM) som et led i denne planlægning.

Den studerende skal kunne vurdere anvendelse af logistik og international transport som konkurrenceparametre og have et bredt kendskab til hovedelementer i SCM. Den studerende skal kunne gennemføre en logistikanalyse, opstille en plan for den logistiske effektivitet samt udarbejdelse af implementeringsforslag til gennemførelse af planen.

6. Inddragelse af studie- og fagrelevant praksis

I samarbejde med de studerende inddrages aktiviteter som casebehandling, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg, diskussionsoplæg fra studerende eller tilsvarende aktiviteter, som kan medvirke til at understøtte fagets og uddannelsens anvendelsesorienterede sigte.
 
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB